Så fik jeg lavet en opskrift på mine Ananas Bloomers, som jeg synes er super søde til både drenge og piger. L brugte dem til hendes navngivningsfest i juli måned.
Opskrift
Opskriften findes fra nyfødt til 2 år, opskriften kan findes her; Ananas Bloomers. Jeg ville anbefale, at bruge Drops Cotton Merino, som er på bud her. Opskriften er ikke blevet testhæklet, så jeg ville være super glad, hvis I gider, at komme med Jeres kommentar og rettelser her på siden.
I de sidste par dage har jeg søgt på en masse gratis strikkeopskrifter og jeg fandt følgende beklædningsgenstande, som jeg gerne vil lave til mine piger. Fællestegnet for alle opskrifterne er, at de skal kunne bruges i den kolde tid vi går i møde. Jeg håber I kan blive inspireret af mine fund eller at I måske kan bruge de links jeg har lavet til gratis siderne.
Gratis Strikkeopskrifter fra DropsElefanthuen er så sød og simpel at lave og den er perfekt til institutionen, da man ikke må have bindesnore i tøjet. Det samme gør sig gældende for kraven. Opskriften kan findes her og her.
Cardiganen er super fin med snoningerne og kan efter min mening sagtens bruges til en dreng og en pige. Opskriften kan findes her.
Gratis Strikkeopskrifter fra Familie JournalenDen fine bluse er strikke med et simpel hulmønster og jeg tænker, at hvis man ikke er så trænet i at lave mønster, ville dette være et godt bud på en begynder trøje. Opskriften kan findes her.
Flæseblusen med tilhørende nederdel er simpelthen så bedårende. Jeg elsker, at der er en smule glimmer i sættet. Opskriften kan findes her.
Jeg synes denne kjole er meget fin og enkel og kan både laves med korte og lange ærmer. Jeg ville vælge, at lave den med lange ærmer her til vinter. Opskriften kan findes her.
Gratis strikkeopskrifter fra FeminaDen hvide bluse er fin og enkel, opskriften kan findes her.
Børnetrøjen med flipkrave vil passe perfekt til A, som hun kan bruge på de kolde efterårsdag i sommerhuset eller i børnehaven. Jeg skal dog lige huske at lave den i en praktisk farve. Opskriften kan findes her.
Gratis strikkeopsrifter fra Hendes VerdenBåde blusen og bukserne er meget enkle og er derfor gode som basistøj til både piger og drenge. Opskrifterne kan findes her og her.
Gratis strikkeopskrifter fra RavelryHavsskumkysen designet af Nunnun er virkelig fin, opskriften er på norsk og kan findes her. Til kysen vil jeg anvende Drops baby merino, som er på tilbud her.
Kjolen er virkelig yndig med det fine mønster på bærestykket og de små mussetakker på ærmerne. Jeg kan godt lide den grå nuance, da man herved kan sammensætte kjolen med forskellige farver af strømpebukser. Opskriften er på engelsk og kan findes her.
Et lille tæppe er også godt til de kolde aftner vi går i møde. Mine piger elsker i hvert fald, at sidde og putte med deres barnevognstæpper, som mormor har lavet til dem. Jeg synes det tæppe er virkelig elegant med de små daisy stich. Opskriften er på dansk lavet af Marie-Louise Hauge og kan findes her.
Gratis Strikkeopskrifter fra RavelryJeg synes bukserne er søde med det lille mønster nederst på buksen. Opskriften kan findes her.
Knæbukserne er virkelig charmende og her til vinter vil jeg give L en body og et par strømpebukser på dertil. Opskriften kan findes her.
Elefantsættet har jeg været vild med længe. Hvis jeg får taget mig sammen til at lave cardiganen ville jeg lave den i senneps gul, den lilla farve som knæbukserne også en lys grå. Opskriften kan findes her.
I morgen vil komme med mine ideer til efteråret/vinterens “must haves” indenfor strik til babyer og børn. Mit krav har været, at alle opskrifterne skulle være gratis. I kan få et lille smugkig på hvad jeg faldt for på Ravelry idag og som jeg gerne vil lave til mine piger.
Smugkig på efterårets og vinterens strikkemode til børn
Havfruekyse
Havsskumkysen designet af Nunnun er virkelig fin, opskriften er på norsk og kan findes her. Til kysen vil jeg anvende Drops baby merino, som er på tilbud her.
Kjole – til de kolde dage
Kjolen er virkelig yndig med det fine mønster på bærestykket og de små mussetakker på ærmerne. Jeg kan godt lide den grå nuance, da man herved kan sammensætte kjolen med forskellige farver af strømpebukser. Opskriften er på engelsk og kan findes her.
Tæppe – til de kolde aftner
Et lille tæppe er også godt til de kolde aftner vi går i møde. Mine piger elsker i hvert fald, at sidde og putte med deres barnevognstæpper, som mormor har lavet til dem. Jeg synes det tæppe er virkelig elegant med de små daisy stich. Opskriften er på dansk lavet af Marie-Louise Hauge og kan findes her.
Jeg har lavet en hækleopskrift på et par Muslinge Bloomers. Jeg håber at I kan lide den?
Gratis hækleopskrift på Muslinge Bloomers
Jeg tror jeg vil lave endnu et par til min datter her til efterår/vinter i uld. Lige nu er baby merino på udsalg hos Rito, se her. Det vil jeg benytte mig af.
Hvis I viser det færdige resultat frem på de sociale medier må I meget gerne linke til min opskrift. Jeg vil nemlig meget gerne se de færdige resultater. Følg gerne min blog, da der løbende vil komme flere gratis opskrifter.
Vi står i det dilemma, at A skal ud af sin elskede Juno seng. L er nemlig begyndt, at vende sig om på maven og møffe sig ud over kanten på sin lift, så det er bare et spørgsmål om tid før hun ender på gulvet😁
Goddag til Cirkus seng…
Derfor er projekt cirkusseng gået i gang. Da jeg selv var en lille pige drømte jeg om at få en seng, som også udgjorde en hule. Her kunne man gemme sig for far og mor, lege hemmelige lege med vennerne og putte hvis man blev træt. A elsker også at lege hule, hvilket ofte foregår under et tæppe eller dyne. Her skal både A, mor, far og L være under på samme tid. Det er virkelig en hyggelig leg, men hold nu op hvor bliver det hurtigt klastrofobisk😳 Jeg har derfor besluttet at den nye seng skal indeholde en hule, som forhåbenligt vil danne grundlag for mange timers leg. Hulen bliver lavet af en gammel køjeseng, som fulgte med det sommerhus vi købte i efteråret 2015 (det vil jeg fortælle om på et senere tidspunkt). Underkøjen bliver afmonteret og på langsiden af køjen bliver der fastgjort to mdf plader. Pladerne bliver malet med gulestriber, så de forstiller et cirkustelt. Som det ses på billedet er jeg allerede godt i gang. Der er dog lang vej endnu før sengen står færdig, men følg endelig med i processen og kom gerne med kommentar og ideer, hvis I lyster.
Dagens DIY blev et lille hæklet barnevognsophæng, som man kan lave på et par timer. Der skal anvendes bomuldsgarn fra Søstrene Grene i 4 forskellige farver, hæklenål 3, og en seleklips.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok